Konference om socialt iværksætteri i Odense Kommune

Konference om socialt iværksætteri i Odense Kommune

Konferencen den 15. november 2017 er en del af Odense Kommunes årlige Iværksætterfestival.

Fokus i 2017

I 2017 år sættes der fokus på socialt iværksætteri, da Odense Kommune overordnet set gerne vil arbejde for et mere rummeligt arbejdsmarked, for at private virksomheder tager et socialt ansvar og for at styrke de socialøkonomiske virksomheder. Læs det fulde program her 

I afdelingen for Udbud & Indkøb har man længe arbejdet med sociale klausuler i kommunens kontrakter og med at stille krav til kommunens leverandører, fx ved at betinge beskæftigelse af socialt udsatte borgere. Men vi vil gerne sætte endnu mere fokus på området og særligt de socialøkonomiske virksomheder. Derfor har Odense Kommune også ansat en socialøkonomisk kontaktperson, Lene Høxbro Larsen, som står bag konferencen.

Konferencen som omdrejningspunkt for dialog, inspiration og konkrete løsninger 

Når konferencen er del af en iværksætterfestival er det fordi, vi både vil ramme de mennesker, der ønsker at starte en socialøkonomisk virksomhed, men også de virksomheder, som ønsker, at iværksætte et nyt og socialt initiativ i deres eksisterende virksomhed.

Derfor skal konferencen være med til at starte en dialog, så vi kan arbejde effektivt med de mennesker og virksomheder, der ønsker at tage socialt ansvar. Vi vil både inspirere til måder at gøre det på, og gøre det meget håndgribeligt, hvordan man som enkeltperson eller etableret virksomhed kan gribe et initiativ eller samarbejde an.

Deltagerne får følgende med hjem:

  • Kontakt til Odense Kommune via den socialøkonomiske kontaktperson, som de kan kontakte i alle henseender og evt. guide dem i den rigtige retning, hvis de har nogle specifikke behov eller udfordringer
  • Inspiration til, hvordan de selv kan iværksætte et initiativ eller samarbejde
  • Blive klogere på hvilke fordele og udfordringer der kan være, fx med en bestemt målgruppe eller type af samarbejde

Tilmelding

Deltagelse er gratis.

Deltagelse kræver tilmedling online.

Tilmeld dig her

Skrevet af:

Linett Hindberg, Cand. Soc. Social Entrepreneurship & Management, Praktikant hos Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, Odense Kommune.