Den 16. marts modtog jeg et nyhedsbrev, der i overskriften fortalte, at det første af Danmarks klimapartnerskaber havde afleveret deres anbefalinger. Men først næsten en måned senere, fik jeg åbnet e-mailen og fik læst om klimapartnerskabet for energi og forsynings anbefalinger. Normalt ville jeg have kastet mig over en sådan nyhed, da bæredygtighed fylder meget både personligt og professionelt. Men der var kommet en Coronakrise på tværs, og selvom jeg nok kunne have fundet tiden til at læse en enkelt e-mail om noget andet, så har denne forfærdelige pandemi overskygget alt andet.
Men når Coronakrisen er ovre går den ikke længere. Så må vi ikke blive ved med at glemme behovet for at sikre en mere bæredygtig fremtid. For Coronakrisen er dybest set også er bæredygtighedskrise, som så har affødt en global økonomisk krise.
Den pandemiske smitte opstod som følge af den kontakt mellem mennesker og dyr, der fortsat minder os om, at vi ikke for alvor har knækket koden i den globale migration fra land til by. Ikke bare bringer vi landlige traditioner ind i midten af globale metropoler, vi har også fjernet så meget af dyrenes naturlige habitater, at nærkontakt nærmest er uundgåelig. Den fortæller os også, at mens verden er blevet ekstremt globaliseret, så har vores globale pandemi-beredskab ikke formået at følge med. FN’s Verdensmål indeholder både mål på sundhed og på klodens velbefindende. Og paradokssalt nok trives kloden, når verden lukker ned. Luftforureningen reduceres, CO2 udledningen mindskes og dyrelivet finder tilbage til områder, hvor menneskemylder og biler normalt dominerer. Men har vi råd til investeringer i bæredygtighed, når titusinder har mistet deres job, og virksomhederne hænger i med neglene for at sikre deres overlevelse?
Der er de, som siger nej og vil argumentere for nødvendigheden af at sænke ambitionsniveauet i fht. CO2 reduktion, lempe miljøkrav, booste flytrafikken og stimulere alle former for forbrug. Her vil fokus være på at sætte gang i økonomisk vækst classic – uden øje for fremtiden. Men arbejdet med at sikre en mere bæredygtig fremtid for vores børn og børnebørn er ikke bare et moralsk anliggende. Det er også en central vækststrategi – hvis ikke overlevelsesstrategi – for dansk erhvervsliv. Vi har slet ikke råd til at ignorere ambitionen om en mere bæredygtig verden, og at genstarten af dansk økonomi må støtte op om dette. .
Et snævert fokus på økonomisk vækst uden øje for bæredygtighed vil være det samme som at prøve at komme ud af én krise ved at bygge affyringsrampen for den næste. I en verden med vildere, varmere og mere uforudsigeligt vejr (med enorme områder udfordret af stigende vandstand) vil folk skulle bo endnu tættere og være endnu flere om at dele færre ressourcer. Dette kan selvsagt føre til klimaflygtninge, ressourceknaphed og sociale spændinger, der nemt kan blive til voldelige konflikter. Men det kan naturligvis også skabe en skræmmende god grobund for den næste pandemi.
Tingene hænger sammen, og menneskehedens skæbne er uløseligt forbundet både med andre mennesker skæbne – og med klodens udvikling. Vi lever i den antropocæne epoke – den første geologiske periode i planetens historie, hvor en enkelt art – mennesket – fundamentalt har formået at forandre klodens økosystemer, klimasystemer og geologi. Men som Coronakrisen med al tydelig har blotlagt, er mennesket på ingen måde hævet over naturens og biologiens love.
Man hvad skal vores erhvervsliv og virksomhederne så gøre, når Coronakrisen forhåbentligt snart bliver et ubehageligt minde snarere end ulidelig hverdag?
Vi skal først og fremmest huske ambitionerne om at bremse klimaforandringerne, og hvorfor disse ambitioner kom til – både i Danmark og på globalt plan. Coronakrisen har ikke ændret på det faktum, at en verden med voldsomme klimaforandringer vil byde på kriser af mindst samme kaliber som Coronakrisen, som vil være ekstremt skadelige for vores erhvervsliv. Samtidig har Coronakrisen vist, at når danskerne står sammen, så kan vi faktisk ændre historiens gang. Også når vi igen kan stå sammen tættere på hinanden, kan vi med kollektiv handling mindske forbruget af jordens ressourcer. Og vi kan gøre det på en måde, hvor danske virksomheder viser vejen for bæredygtig vækst – en udvikling vi faktisk var godt i gang med, da Coronakrisen helt forståeligt midlertidigt satte andre hensyn forrest.
Tænketanken Concito kom for et par uger siden med deres bud på, hvordan dansk økonomi kan genrejses med en ”grøn genstart” bestående af investeringer i den grønne omstilling. Det vil komme en masse virksomheder indenfor bæredygtig energiproduktion, energieffektivisering og grøn oplevelsesøkonomi til gode. Men bæredygtighed, som begrebet eksempelvis indrammes af FNs verdensmål, handler også om adgang til kvalitetsundervisning, godt helbred, lighed og anstændigt arbejde. Områder hvor Danmark både kan byde ind med teknologier, serviceydelser og ”systemeksport” – altså at Danmark ”sælger” den måde vi har indrettet os på i samspillet mellem offentlige og private aktører, hvilket vi allerede har stor succes med indenfor eksempelvis energiproduktion og -distribution.
Når støvet har lagt sig, skal vores virksomheder derfor atter fokusere på at reducere deres negative indvirkning på verden og optimere de positive aftryk. Her kan Verdensmålenes som overblik verdens udfordringer bruges som en form for inspirationskatalog i fht. forretningsmuligheder, når verden genåbner. Virksomheder skal fortsat søge at bruge bæredygtighed til at skabe konkurrencefordele – udvikle nye produkter, tiltrække nye kunder, etablere sig på nye markeder, reducere unødigt ressourceforbrug, energieffektivisere, være parate til den regulering der indiskutabel vil komme, osv. Udover de åbenlyse potentialer i at reducere rejser, afholde effektive virtuelle møder og gentænke forsyningskæderne, så de bliver mere fleksible og modstandsdygtige, vil verden efter Coronakrisen formodentlig efterspørge helt nye produkter, lede efter innovative sundhedsteknologier, og søge produktionsmetoder, der er mere resiliente. Alle områder hvor nye markeder vil opstå, og hvor danske virksomheder helst skal være med helt fremme.
Og vores politikere skal støtte om dette ved at fokusere på bæredygtig vækst gennem investeringer og befordrende rammevilkår, der bygger videre på danske styrkepositioner indenfor grøn energi, genanvendelse, vandteknologi, bæredygtig mode, life sciences m.v.
De virksomheder som formår at tjene penge på en måde, som samtidig gør verden til et bedre sted vil vinde på den lange bane, når forbrugere, investorer og lovgivere igen vender sig mod behovet for en mere bæredygtig fremtid. Mens Coronakrisen har sendt chokbølger gennem verdensøkonomien, må vi i Danmark sørge for, at når verden genåbner, så er danske virksomheder klar til at (gen)erobre den med bæredygtige konkurrencefordele.
Af CSR Forum medlem
Kristoffer Nilaus Tarp, Ekspert i bæredygtig organisationsudvikling. Kristoffer Nilaus Tarp har i mere end ti år med internationale forhold for EU, FN og som selvstændig rådgiver. Han rådgiver i dag både udenrigsministeriet, FN, Verdensbanken og civilsamfundsorganisationer ude i verden. Dette kombineret med hans erfaring fra UNDP’s SDG Accelerator og arbejdet med 32 danske produktionsvirksomheders innovationsprocesser fokuseret på bæredygtig forretningsudvikling.