Siden 1960erne har virksomheders samfundsansvar været et emne, som har fyldt mere og mere i samfundsdebatten. Begrebet CSR har lige fra starten været genstand for en del diskussion omkring selve meningen af begrebet Corporate Social Responsibility. Omdrejningspunktet for debatten har været at prøve at definere, hvad ansvar i grunden er for en størrelse, og om det giver mening at tale om virksomheders ansvar i en diskurs, hvor ansvar normalt noget, som påhviler personer. Samtidig har verden ikke stået stille, og virksomheder agerer meget anderledes i samfundet i dag end for 100 år siden. Udviklingen har affødt en række nye begreber: CSR2.0, Systemisk CSR, Corporate Social Responsiveness, Creating Shared Value, Triple Bottom Line, forretningsdrevet CSR og mange flere.
CSR som forretningsidé
En del af disse begreber er opstået i et forsøg på at omgå spørgsmålet om, hvorvidt virksomheder bør have et ansvar, som ligger ud over den gældende lovgivning, ved at fokusere på CSR som en forretningsidé. Hvis det giver god forretningsmæssig mening at tage et større ansvar end det, loven påkræver, så gør man det. På den måde bliver udfordringen med CSR et spørgsmål om, hvordan man implementerer den på et strategisk niveau, så den giver den bedste return on investment. Problemet er bare, at det ikke altid giver økonomisk mening at arbejde med CSR. Hvordan en virksomhed kan profitere på CSR afhænger af virksomhedens produkt og konkurrencevilkår i forhold til andre virksomheder, som arbejder med kortsigtede, profitorienterede forretningsmodeller. Desuden er der spørgsmålet om tidsperspektivet i investeringerne. Hvad hvis en investering først er profitabel om 500 år?
Hvad er godt? – Et spørgsmål om etik
Et andet spørgsmål handler om, hvordan vi kvantificerer og måler “godt” og “skidt” i en ekstremt kompleks verden, hvor det er umuligt at udregne summen af alle påvirkninger ud i al fremtid. Og hvad er det egentligt for en fremtid vi ønsker os? Vi ønsker sikkert et godt liv for os selv og vores efterkommere, men det gode liv kan antage så mange former, og hvordan kan vi tage beslutninger i dag på vegne af fremtidige generationer, hvis værdier vi ikke kender?
Mange af disse spørgsmål er etiske af natur og handler om, hvad der er det rigtige at gøre. Når vi som personer står overfor etiske dilemmaer, forsøger vi at løse dem ved at vurdere, hvordan forskellige handlinger fører til forskellige resultater, som er i mere eller minde overensstemmelse med vores værdier. Vores værdier er ofte bundet op på én eller flere etiske teorier. Måske mener man, at det rigtige er det, som gør mest godt for flest mulige mennesker, eller det rigtige er at gøre ved andre, som man gerne vil have, andre gør ved én selv. Måske mener man, det rigtige bare er det, man har mest lyst til i situationen. Ofte er det ikke den samme teori som er bedst i alle situationer, og ingen kan fortælle os på forhånd hvilken etisk teori, vi skal analysere situationen ud fra for at få den bedste løsning. Det kan være en meget svær udfordring, som ikke nødvendigvis har nogen perfekt løsning; men det er nok de færreste, der vil påstå, at så længe vi holder os indenfor loven og ikke gør noget kriminelt, er vores ageren underordnet og det gode liv sikret for fremtiden.
Træn dine tænkemuskler
Jeg tror, at de samme overvejelser gør sig gældende for virksomheder i dag og udgør et incitament til at arbejde med CSR uanset om der er en business case eller ej. Som mennesker kan vi træne vores etiske muskler ved tænke over vores værdier og prøve at tackle de svære dilemmaer, vi står overfor gennem livet og derved skabe grundlaget for et godt samfund. Det samme gør sig gældende for alle virksomheder, uanset om det er enkeltmandsvirksomheder, små start-ups eller store multinationale virksomheder. Alle disse organisationer er en del af det samme globale samfund, som vi kan udvikle ved at alle tager ansvar for det.
CSR som guide til fremtiden
Corporate Social Responsibility kan være en strategisk del af en god forretning, som f.eks. er med til at sikre stabile leverancer fra en sund natur og raske medarbejdere; men begrebet har også en etisk dimension og kan fungere som prøvesten på, om vi bevæger os væk fra, eller hen imod, et godt samfund i overensstemmelse med vores menneskelige værdier.
Hvis du vil bruge CSR som etisk målestok for din virksomhed, kan du stille dig selv følgende spørgsmål: Hvad laver din virksomhed og er det godt eller skidt alt i alt? Hvad er dit ansvar som leder, medarbejder og menneske? Hvilken etik bruger du, når du analyserer et svært dilemma, og får din analyse dig det rette sted hen på lang sigt?
Ønsker du at indgå i debatten som Ruben rejser i nærværende blogindlæg, så send dit indlæg til vores redaktion her
Læs mere om vores blog her
Rubens profil:
Jeg er uddannet cand.mag. i filosofi, hvor jeg har fokuseret på etik, bæredygtighed og teknologiforståelse. Siden har jeg arbejdet med formidling af natur, miljø og bæredygtighed for bl.a. Vejle Kommune, Danmarks Naturfredningsforening og Naturhistorisk Museum.
Jeg er især interesseret i fremtidsforskning og visionære idéer, hvor man bruger de helt store armbevægelser og tænker i det meget lange perspektiv.
Jeg håber at kunne bidrage til udbredelsen af CSR ved at undersøge vores værdigrundlag og udforske de fundamentale spørgsmål om meningen med at leve i et samfund og drive virksomhed.
Først når vi har vores fundament på plads, kan vi bygge ovenpå med vores praktiske viden og strategiske implementeringer.