Indlæser Begivenheder

EU-taksonomi

Igennem casearbejde får deltgagerne en grundlæggende forståelse af EU.taksonomiens formål, struktur og krav. Bliv klædt på til at identificere taksonomi-relevante aktiviteter i egen virksomhed, hvilke data og nøgletal er væsentlige og forstå de finansielle fordele ved, at være tilpasset taksonomi fx. I relation til bankfinansiering og investeringer.
13. januar og 27. januar

Datoer og tidspunkter

  • Session 1: Den 13, januar 2026 kl 09.00-11-00
  • Session 2: Den 27. januar 2026 kl 09.00-11-00
  • Session 3: Individuel rådgivning (Planlægges efter session 2)

 

Om forløbet

  • Udviklet i samarbejde med Viegand Maagøe
  • Det er gratis at deltage
  • Undervisningen foregår online via Microsoft Teams

 

Beskrivelse af de 3 sessioner

Session 1: Hvad er EU-taksonomi, og hvad betyder det for min virksomhed?

I første session introduceres deltagerne til EU-taksonomien som koncept.

  • Deltagerne vil få et indblik i baggrunden og formålet med ordningen, hvor vi vil berøre de forskellige nøglebegreber, hvordan EU-taksonomien spiller sammen med anden EU-regulering og status på EU-taksonomien i lyset af Omnibus.
  • Derudover vil der være et fokus på, hvorfor EU-taksonomien er vigtig, også for virksomheder, der ikke er underlagt EU-krav.
  • Allerede fra første session vil deltagerne blive introduceret til en case, som I der skal arbejdes med i grupper for også at få EU taksonomien på et praksisorienteret niveau.

 

Session 2: EU-taksonomien i dybden

  • Vi går i dybden med kriterierne, miljømål og krav under EU-taksonomien samt hvilke nøgletal, der er relevante for at tilpasse sig eller kunne rapportere til en finansieringskilde.
  • Derudover arbejder deltagerne med sparrings fra underviserne, praksisnært videre med casen fra session 1.

 

Session 3: Individuel opsamling og sparring

  • I tredje session får deltagerne mulighed for en individuel 1:1 rådgivningssamtale á 30 minutter med Viegand Maagøe.
  • Her vil der være fokus på den enkelte deltagers konkrete behov og spørgsmål om EU-taksonomi. Deltagerne kan få sparring om alt fra, hvordan man bedst imødekommer kundekrav, stiller relevante krav til dit kundesegment, afklarer virksomhedens behov eller kommer godt i gang med EU-taksonomien.
  • Sessionen tilpasses den enkelte deltagers virksomheds situation og giver målrettet praksisnær vejledning.

 

Målgruppe

  • Forløbet er tilrettelagt for deltagere med ansvar for bæredygtighed, miljø eller forretningsudvikling, som ønsker at opnå øget indsigt og praktisk erfaring med, hvordan EU-taksonomien kan anvendes til at sikre, at virksomheders grønne omstilling bygger på et solidt vidensgrundlag og dokumenterbare resultater.

 

Mød underviserne

Bjarne Bach, Partner, Viegand Maagøe

  • Jeg har mere end 12 års erfaring i at hjælpe virksomheder med at arbejde værdiskabende med bæredygtighed. Jeg har rådgivet mere end 200 virksomheder med bæredygtig omstilling, ESG-forankring og klimastrategier. Jeg har desuden undervist mere end 3000 kursister gennem min karriere.

 

Nanna Bjerregaard Fredsted, Rådgiver, Viegand Maagøe

  • Jeg har erfaring med at rådgive virksomheder om EU-taksonomien, herunder compliance, dataindsamling og rapportering. Med min baggrund i klima-, miljø og energipolitik kombinerer jeg faglig indsigt og et virksomhedsrettet perspektiv. På kurset vil jeg give deltagerne konkrete redskaber til at bruge EU-taksonomien strategisk til at styrke grøn omstilling og skabe forretningsmæssig værdi.

 

Astrid Estrup Enemark, Teamleder & chefrådgiver, Viegand Maagøe

  • Jeg har de seneste 10 år arbejdet med energi, klima og bæredygtighed både fra et samfunds- og virksomhedsperspektiv. Jeg arbejder desuden med bæredygtig finansiering og herunder beskæftiget sig med betydning af EU-taksonomi for den finansielle sektor og implikationer for de krav, der stilles til låntagere.

Tilmeldingsinfo

Det er gratis at deltage.

Er du ikke allerede medlem af ESG Forum skal du ansøge om optagelse på forløbet i tilmeldingsformularen herunder. Udfyld formularen og skriv max 5 linjer i meddelelsesfeltet om, hvorfor at du skal optages på forløbet.

Tilmelding

Du er først endeligt tilmeldt, når du modtager en bekræftelse fra os.

Andre begivenheder