Kasper Larsen har travlt. Han er COO hos KLS PurePrint og ansvarlig for deres bæredygtige forretning. Da KLS for ti år siden tog et bevidst valg om at implementere bæredygtige og klimavenlige tiltag i hele forretningen, kan man godt forstå, at det er højt tempo på for Kasper og hans kollegaer.

Stefán Einarsson har også travlt, han er for nylig gået selvstændig. Selv om han for tiden er baseret i Bruxelles, har han i den seneste tid været i Danmark, Finland, Island og har lige fået at vide, at en projektrejse til Armenien er blevet udskudt. Han er også i gang med en MBA i ’Innovation, Enterprise & Circular Economy’ ved Bradford University, UK.

Mellem en el-bil på vej til Hvidovre og en altan i Bruxelles

Det var i denne travle kontekst at Kasper ringede til Stefán fra sin el-bil på vej til arbejde en morgen. Eva var den ”abstrakte” flue på væggen. [Kasper ringede Stefán og Eva via ”shared call”]

Da dette var første gang Kasper og Stefán talte sammen, fortalte Kasper om den rejse KLS PurePrint har været på, siden de besluttet sig for at satse på en grøn strategi. ”Jeg ville gerne kunne sige at det var for at redde verden”, siger Kasper, ”men det var fordi vi i 2007 var et af de trykkerier i Danmark, der performede dårligst”. ”Vi gik fra familieejet til at professionalisere bestyrelsen. Vi havde brug for en solid strategi, og da endte vi op på en grøn teknologi-strategi. ”

Kasper siger selv, at han ikke var strategiens største forkemper, men efter at have fået udleveret FNs klimarapport fra  sit reklamebureau med anmodning om at læse den, har dette ændret sig. Kaspers rådgiver ville være sikker på, at han ”walked the walk” og ikke bare ”talked the talk”, med andre ord, at han mente det han sagde – og det gør han nu. Samtidig som Kasper og KLS har ”walked the walk” de sidste ti år, så er branchen og markedet halveret, og mange af de gamle konkurrenter er gået konkurs eller blevet opkøbt.

”Med grøn teknologi, så blev gul mere orange”

I 2015 trykkede KLS sin første 100% biologisk nedbrydelige tryksag, som er cradle to cradle certificeret (c2c). Målet er at inden indgangen til 2019, så skal alle KLS tryksager være af samme ’pure print’ type, som de kalder det, når det er af denne kaliber, og uden spor af tungmetaller og skadelige kemikalier.

Rejsen til 2015 var lang, og involverede en lang dialog ud af huset – med spørgsmål som hverken KLS eller underleverandørene havde svarene til. Med udgangspunkt i arbejdet for en c2c certificeringen, har der været et behov for at have fuld indsigt i processen. Kasper mener at dialogen med producenter helt klart har været det sværeste ved processen. Og det er ikke papir eller pap som er de mest udfordrende elementer at arbejde med – det er blæk og lim.

Nu har KLS udviklet tredje generations c2c-farve – det er en rigtig fin og drøj farve. I øvrigt mener Kasper at den farve der er produceret med grøn teknologi, er klarere – der er mere power i den. Men den første version af den gule farve viste sig at være mere orange. Så det var der, at de i KLS begynte at sige at de ”måske var bedre til at trykke appelsiner end citroner”. Uanset om det er i appelsiner eller citroner, så har KLS siden 2015 og c2c certificeringen hentet ind 100 nye kunder til pure print produktet. Og det er spændende – det er også det Kasper er mest interesseret i at diskutere med Stefán: nye samarbejdsmodeller centreret omkring en cirkulær tankegang.

”Nye samarbejdsmodeller og gamle rammer”

Kasper ser helt klart, at kunderne kommer tættere – man kan tit se op til en side skrevet i CSR-rapporter om hvorfor en virksomhed har valgt lige præcis KLS PurePrint som deres leverandør; det er fordi, det er grønt, og det giver mening. Så vil det heller ikke give mening at skifte leverandør. Ud fra disse rammer, bliver samarbejdet nødvendigvis tættere. ”Vi bliver afhængige af hindanden, men vi skaber også værdi for hindanden.”

Læs mere her på bloggen i næste uge, om hvad Kasper og Stefán diskuterede omkring samarbejde, symbiose og værdiskabelse.