Lige inden Pinsen snakkede Kasper & Stefán sammen over telefonen, om blækpatroner, konkurrencedygtighed og cirkulære systemer.
”Vi tror på, at der er meget der kan ændres i forhold til embalage til fødevareindustrien”
Som et eksempel på, hvordan KLS tager sin grønne strategi videre, har de indgået et samarbejde med Unilever Food Solution og Refood-mærket om konceptet TreatBoxTM. TreatBoxTM lanceres til dette årets folkemøde og er et alternativ til den mere kendte doggy-bag. Produktet er igen 100% biologisk nedbrydelig, men det er også et bud på at ændre kommunikationen om madspild. Det eliminerer den nogle gange lidt akavede samtale man har med tjeneren om at pakke maden sammen, hvad der skal pakkes, hvor meget. Og for os der desværre ikke kommer til folkemødet: TreatBoxTM kommer også ud til restauranter og caféer, og skal stå på bordene. Kasper fortæller, at nogle af dem der kommer til at anvende TreatBoxTM også gør det, fordi de tror det vil øge mersalg af mad idet det bliver nemmere at fragte resten hjem forsvarligt.
Det er altså ikke kun opbevaringen der bliver bedre, salget bliver også potentielt bedre. Både Kasper & Stefán er enig om at det er en slags symbiose i værdikæden. Det er lige det Kasper søger – hvordan kommer man tættere på sine samarbejdspartnere, og hvordan man skaber værdi i hver eneste del af den. Kasper fortæller videre: ”Vi har lige sendt nogle af vores sælgere til Fyn for at hjælpe en kundes sælgere. De har ikke problemer med at være grønne, men de har problemer med at sælge det. De vil ud og lancere i andre nordiske lande, og der kan vi hjælpe.” Det er altså ikke fordi det er en core-aktivitet for KLS, men fordi det ses at KLS har muligheden for at bidrage til kundens succes – og det igen vil øge KLS’ succes.
Udbudsprocesser og værdiskabning – hvordan hentes og belyses værdi?
Igen er de enige, Kasper & Stefán: det er ikke lineært, men cirkulært. Men i hvor stor grad er dette fokus i den danske kontekst? Det er dejligt, synes Kasper, når man har spændende kunder man kan diskutere problemstillinger om fødevareindustrien med, eller hvordan man sikrer at overflødige tryksager recirkuleres til nye relevante produkter.
Det er ikke helt så dejligt, når man i offentlige udbudsprocesser får et meget lille afsnit til at beskrive miljøvenlige tiltag, selv om det er øget fokus på det. Men det er stadig et kortsigtet fokus. Igen, siger Kasper at det handler om samarbejde, synergier og miljøfokus. Dér finder man værdien. ”I offentlige udbudsprocesser, er der mange der sætter ting i regneark, og tror på, at det er det bedste, men der mangler samarbejde. Om man er 2kr billigere i dag, og 2kr dyrere i morgen – hvilken betydning har det? Det er den langsigtige værdi man tilfører gennem samarbejde, der burde være i fokus.”
Udfordringen ligger i omstillingen – ikke viljen!
Tilbage til samarbejde. Da KLS troede de var verdens grønneste trykkeri, kom det frem at de havde en grøn søster i Østrig, og for ikke så lang tid siden blev en virksomhed i Schweiz den tredje. Det har inspireret til et nyt samarbejde. Den observante læser fra sidste uge, vil huske at det ikke er papir og pap der er det svære at gøre grønt, men lim og blæk. Og det er derudover en bekostelig og lang proces. Det koster flere hundrede tusind kroner og kan tage op til et år at udvikle en ny teknologi til lim. Hvis teknologien er relevant for KLS’s partnere i PurePrint samarbejdet, deler de omkostningerne og står frit til at bruge teknologien. Samtidig giver partnerskab med kunder gode muligheder til at teste produktet i deres udrulningslinjer. På den måde, arbejdes der mod et andet mål, som Kasper udtrykker: ”Vi vil have pure print produkter i hele verden.”
Samtidig er det ikke ambitionen at vækste til at blive en kæmpe organisation. Ambitionen er hellere at have sjove dialoger og benytte sig af hindandens ’know-how’. Og måske bliver ambitionen at rykke lidt i omstillingen og tankegangen i den danske hverdag – fra de offentlige budgetmøder til køkkenbordet der hjemme. ”Når folk fortæller mig, at vi skal tænke cirkulært indtil det bliver til affald… så tænker jeg, at der stadig er noget arbejde. Det skal jo slet ikke blive til affald men til nye ressourcer!”