Verdensmålene har i rekordtempo opnået en genkendelighed og gennemtrængning i Danmark som det er få internationale aftaler forundt. Fra jakkesæt reverset på vores politikere over virksomhedsstrategier til produkter i supermarkedet. Verdensmålene tilbyder en ligetil og visuelt appellerende strategi for planeten og vi der bebor den. Et globalt håndslag på, hvor vi burde bevæge os hen frem mod 2030. Men hvad gemmer der sig bag de 17 farver, og hvad betyder verdensmålene egentlig for du og jeg?

CSR Forum lancerer sammen med Mandag Morgen – med afsæt i erfaringerne og indsigterne fra de fire SDG Leadership netværksspor – et kursusprogram. Her dykker vi over fire undervisningsdage ned i denne substans og lærer verdensmålene bedre at kende. Vi dækker en række forskellige aspekter med relation til, hvordan verdensmålene indvirker i vores dagligdag – som borgere og som medarbejdere. Derudover arbejder vi med metoder og værktøjer i et samspil imellem undervisning og praksis hjemme i egen organisation.

Missionen med forløbet

Forløbet styrker kendskabet til verdensmålene og de mere praktiske aspekter af dem: Hvad er de for en størrelse, hvordan kan de bruges til at styrke vores organisationer og hvad fortæller de os om fremtiden.  Kort fortalt handler det om, at deltagerne klædes på til at skabe mere værdi sammen med andre – en værdi der ikke har én bundlinje men mange.

Kalender for første hold

  • 14. maj 2020 – Hos Mandag Morgen – Kl. 09.30-15.30
  • 25. maj 2020 – Hos Mandag Morgen – Kl. 09.30-12.30
  • 17. juni 2020 – Hos Mandag Morgen – Kl. 09.30-15.30
  • 18 . juni 2020 – Hos Mandag Morgen – Kl. 09.30-15.30

Læs mere her

Deltagelse

Skriv til sekretariatet og book et uforpligtende telemøde: csrforum@csrforum.dk