Datoer og tidspunkter
- Session 1: Den 15, januar 2026 kl 09.00-11-00
- Session 2: Den 29. januar 2026 kl 09.00-11-00
- Session 3: Individuel rådgivning (Planlægges efter session 2)
Om forløbet
- Udviklet i samarbejde med Scan Global Logistics
- Det er gratis at deltage
- Undervisningen foregår online via Microsoft Teams
Beskrivelse af de 3 sessioner
Session 1: Teoretisk rammesætning, seneste EU regulativer og kommende udvidelser
- Vi introducerer formålet med CBAM, og hvordan mekanismen er forankret i EU’s klimamål.
- Sessionen giver overblik over de centrale begreber, lovgivningsmæssige rammer og de seneste ændringer i regulativerne. Der sættes særligt fokus på, hvordan CBAM spiller sammen med andre EU-klimapolitikker, og hvilke produkter og brancher, der aktuelt er i scope.
- Som en del af sessionen ser vi også fremad på forventede udvidelser af CBAM, både i forhold til flere sektorer og ændrede krav til rapportering og dokumentation, så deltagerne får et klart billede af, hvordan mekanismen kan udvikle sig og påvirke deres virksomhed i de kommende år.
- Deltagerne får værktøjer med hjem, der klæder dem på til at foretage en indledende screening af de forventede omkostninger forbundet med indkøb af CBAM-certifikater for 2026.
Session 2: Fra case-eksempler til praksis
- Her kobles teori til praksis gennem konkrete eksempler på, hvordan virksomheder håndterer CBAM i dag.
- Vi ser på typiske udfordringer med dataindsamling, rapportering og samarbejde i værdikæden, samt hvordan de kan løses. Der inddrages både eksempler på risici ved manglende forberedelse og på virksomheder, der har omsat compliance til en konkurrencefordel.
- Sessionen afrundes med præsentation af praktiske redskaber, strukturerede tilgange og best practices, som deltagerne kan anvende direkte i deres arbejde. Der er desuden tid til Q&A, hvor deltagerne kan stille spørgsmål med udgangspunkt i egen situation
Session 3: Fokus på individuel handling
- Efter anden session er det muligt at få 30 minutters gratis individuel rådgivning med Scan Global Logistics, hvor deltagerne kan få besvaret diverse spørgsmål og sammen med erfarne rådgivere kan afdække, hvilke behov virksomheden har for at komme videre med CBAM-arbejdet.
Målgruppe
- Forløbet er målrettet nøglepersoner i virksomheder, der importerer varer til EU eller som er afhængige af leverandørkæder, hvor import af CBAM-varer gør sig gældende.
- Det kan være indkøbs- og leverandørkædeansvarlige, ESG. og bæredygtighedsspecialister, økonomi- og compliance-funktioner samt ledere med ansvar for strategisk og finansiel risikostyring.
- Deltagelse giver størst værdi for dem, der skal sikre, at virksomheden overholder alle compliance-krav i CBAM og/eller ønsker at bruge CBAM som løftestang til bredere værdiskabelse i organisationen.
Mød underviseren
Dennis Fabrin, CBAM Specialist, Scan Global Logistics
- Jeg er specialist i EU’s Carbon Border Adjustment Mechanism og arbejder dagligt med at hjælpe virksomheder på tværs af brancher med at forstå og implementere CBAM. Med en baggrund i energi management og EU-regulativer, kombineret med indsigt i forretningsudvikling og økonomiske beslutningsprocesser, har jeg indgående erfaring med både de praktiske udfordringer og de strategiske muligheder, CBAM skaber.






