Indlæser Begivenheder

Producentansvar for emballage – Lukket for tilmelding!

Få indblik i hvordan din virksomhed kan forbedre jeres emballage som del af producentansvaret for emballage gennem vores online forløb. På tværs af tre sessioner dykker vi ned i de seneste regulativer fra EU, best practice cases, samt deler konkrete værktøjer du kan anvende, som inspiration til at arbejde videre med jeres emballage-strategi i egen virksomhed.
18. september, 2. oktober og 22. oktober

Datoer og tidspunkter

  • Session 1: Den 18. september kl. 9-11
  • Session 2: Den 2. oktober kl. 9-11
  • Session 3: Den 22. oktober kl. 9-11

 

Om forløbet

  • Udviklet i samarbejde med Retur
  • Det er gratis at deltage
  • Undervisningen foregår online via Microsoft Teams

 

Beskrivelse af de 3 sessioner

Session 1: Teoretisk rammesætning og et oplæg om opdatering på den politiske situation i EU samt overdragelse af et værktøj, som du kan tage med hjem i egen virksomhed til brug for formidling

  • Få indblik i udviklingen af producentansvaret for emballage (PPWR), hvor er vi lige nu på det danske marked, og hvad ser vi ind i, i fremtiden med harmonisering som følge af PPWR.
  • Vi dykker ned i producentansvarets fornemmeste og VIGTIGSTE opgave, nemlig hvordan man, via sit emballagedesign, kan være med til at sikre overgangen til mindre emballageaffald og en mere cirkulær økonomi. Derfor skal vi snakke om de økonomiske incitamenter, der er inkorporeret i emballagebekendtgørelsen – miljøgraduerede bidrag og designkrav.

 

Session 2: Fokus på erfaringer og handlinger fra praksis med afsæt best practice cases

  • I denne session inviterer vi to virksomheder til at præsentere, hvordan de strategisk arbejder med deres emballagedesign i forhold til de krav, som producentansvaret stiller. Hvilke muligheder og udfordringer er de støt på undervejs, og hvad er deres forventninger til deres fortsatte arbejde både på den korte og lange bane?
  • Deltagerne får mulighed for at stille spørgsmål til virksomhederne, hvor vi vil bruge det afsæt til videre debat og diskussion, til hvordan deltagerne kan bruge nogle af de indsigter i egne virksomheder.

 

Session 3: Gode råd og overdragelse af et værktøj til, hvordan virksomheder arbejder systematisk og effektivt med forordningen

  • Afsættet i den sidste session er at skabe klarhed over hvordan man kan arbejde videre med implementering og håndtering af producentansvaret i egen virksomhede. Hvilke processer og procedurer er nødvendige for compliance og hvordan kan man bruge den data aktivt til at arbejde strategisk med optimering af virksomhedens emballage, som styrker den grønne profil og skaber værdi på bundlinjen.
  • Derfor skal deltagerne selvfølgelig også se på, hvordan man kan illustrere, at de miljømæssige optimeringer og forbedringer rent faktisk kan betale sig at prioritere.

 

Målgruppe

  • Forløbet henvender sig til dem, der gerne vil skabe forandring og implementering af en cirkulær økonomi gennem virksomhedens indsats. Dertil også forstå hvordan miljø og økonomi går hånd i hånd under producentansvaret for emballage og derfor kan skabe værdi på bundlinjen og virksomhedens grønne profil
  • Forløbet er for nøglepersoner i virksomheder, der har en oprigtig interesse i at drive grønne forandringer uanset funktion.

 

Mød underviseren

Rikke Halkjær Kristensen, Fagchef emballage, Retur

  • Producentansvaret er kommet for at blive! – og selvom det kan virke dyrt og administrativt tungt i opstartsfasen, så er producentansvaret vigtigt. For vi SKAL gøre noget, så vi ikke drukner i emballageaffald og spilder vores ressourcer – vi skal bruge dem cirkulært – det er godt for os, vores miljø og vores klima. Gennem de 3 online-sessioner får I indsigt i, hvordan I bedst muligt kan skabe reel forandring med strategisk brug af rammerne for producentansvaret. Jeg glæder mig til at dele min viden og høre jeres perspektiver på at arbejde med jeres emballager.

Tilmeldingsinfo

Lukket for tilmelding.

Det er gratis at deltage.

Max 25 deltagere.

De første 15 pladser udbydes til ESG Forums og Returs medlemmer.

Er du ikke allerede medlem af ESG Forum eller Retur, skal du ansøge om optagelse på forløbet i tilmeldingsformularen herunder. Udfyld formularen og skriv max 5 linjer i meddelelsesfeltet om, hvorfor at du skal optages på forløbet.

Vi vender tilbage til dig hurtigst muligt, så du ved om du er optaget på forløbet.

Tilmelding

Du er først endeligt tilmeldt, når du modtager en bekræftelse fra os.

Andre begivenheder