Foreningen CSR Forum er, mere end nogensinde, blevet en væsentlig og relevant aktør for de nøglepersoner, der til dagligt driver den bæredygtige transformation i virksomhederne.
For at styrke vores kapacitet, så vi fortsat bedst kan betjene og fagligt understøtte vores mange passionerede medlemmer, i en tid med vokseværk, og samtidig holde kontingentet i den lavere ende, har vi besluttet os for at lancere et nyt foreningssponsorat.
På lige fod med andre foreninger giver vi dermed vores medlemmer, deres virksomheder og andre relevante partnere en mulighed for, at støtte den gode sag og samtidig få tilført en værdiskabende og meningsfuld branding-værdi.
Sponsorpolitik
- I CSR Forum betragter vi samarbejdet med virksomheder og organisationer som en god mulighed for gensidig inspiration til gavn for begge parter. Samarbejdet giver foreningen mulighed for at gennemføre aktiviteter på en måde og i et omfang, der ellers ikke ville være mulig
- CSR Forums sponsorpolitik skal sikre klare retningslinjer for samarbejdet med virksomheder og organisationer, der ønsker at sponsorere foreningen
- Et sponsorat defineres som en relation, der mod betaling giver sponsor mulighed for at synliggøre sig via CSR Forums medlemsaktiviteter og kommunikationskanaler
Retningslinjer for indgåelse af sponsoraftaler:
1. Skriftlige aftaler
- Der skal indgås skriftlige aftaler, der nøje beskriver formål, indhold, arbejdsfordeling, økonomi, aftalevarighed samt øvrige forpligtelser for begge parter
2. Valg af sponsorer
- Sponsorerne skal repræsentere organisationer og virksomheder med et brand, der ikke strider mod CSR Forums formålsparagraf og samtidig bidrager til medlemmernes faglige udvikling
3. Indflydelse
- En sponsor må ikke have bestemmende indflydelse på CSR Forums foreningspolitiske virke og faglige retning
Vil du vide mere?
- Læs mere om vores partnerskaber her
- Eller skriv til os på csrforum@csrforum.dk